Indkøbskurv











HVAD ER PMS FARVER,
OG HVORDAN VÆLGER
JEG DEN RIGTIGE FARVE?




Farver er meget vigtige, når der trykkes logo, tekst eller billeder på firmagaver og reklameartikler. Det kan dog være svært at beskrive en farve. Derfor har man lavet et system, der giver overblik over de mest brugte farver.

Forkortelsen PMS står for ‘Pantone Matching System’,
PMS-farver er ifølge Pantone, firmaet bag, det mest brugte farvesystem. Systemet blev lavet for at gøre livet nemmere for trykkere og designere. Ved at give farverne talkoder undgår man misforståelser.

Brug Pantone: Vær sikker!
I Pantone Matching System (PMS) har hver farve sin egen unikke farvekode. Fordelen ved Pantone Matching System er, at det er universelt. Det betyder, at man med hvilken som helst printer, hvilket som helst sted i verden kan få præcis samme farvetryk, når der trykkes på den samme type af materiale.


Hvordan vælger jeg den rigtige PMS-farve til mit tryk?
For at være sikker på at vælge den helt rigtige farve til dit tryk, anbefaler vi, at du bruger et PMS farveskema. Farverne på PMS farveskemaet er de samme som farverne på dit tryk. Farverne kan godt afvige en smule afhængig af hvilket materiale, der er tale om. Vi gør dog vores yderste for at forsøge at ramme den ønskede PMS farve så præcist som muligt.

Vi ved, at ikke alle har et PMS farveskema liggende. Derfor kan du også se skemaet online på vores hjemmeside. Hvis du har nogle spørgsmål, kontakt vores salgsafdeling via info@igopost.dk eller 32 72 00 72.

© 2016 IGO-POST – Reklameartikler, firmagaver & profilbeklædning med tryk. Alle rettigheder forbeholdes.
Vi bruger cookies for at gøre det nemmere at handle på igopost.dk. Du accepterer disse cookies, hvis du fortsætter dit besøg.
Vi bruger cookies for at gøre det nemmere at handle på igopost.dk. Du accepterer disse cookies, hvis du fortsætter dit besøg.